Linux
Fra min boghylde
af Leif Andersen, leander@blanet.dk
Fra starten var den væsentligste kilde til indtægter for linux-nørderne
royalties fra bøger. Derfor findes der et hav af bøger om
operativsystemet. Ikke alle er lige gode - selv om man er god til at
programmere er det ikke sikkert man skriver godt. Der er heller ikke
altid tid til at læse bøger, når man arbejder med en så kraftigt
udviklende system. Men her er et udvalg, som jeg selv har brugt eller
set anbefalet af andre.
Generelt
- Peter Toft m.fl.
Linux - Friheden til at
vælge, Forlaget Globe, ISBN 8779000444
- Det er lærebogen på dansk, som også findes på kursus CD'en (i en
nyere udgave). Men god som gaveide eller have med i S-tog og bus, hvis
man ikke vil bruge sin laptop. Går heller ikke i stykker, hvis man taber
den. Indeholder 3 CD'er med distributioner fra RedHat, Suse og Debian.
Det er den bedste bog på dansk!
Bogen er open content (må kopieres frit) og forfatterhonoraret går til
et fond, der skal støtte open source projekter i Danmark.
- Matt Welsh., Running Linux, 3rd
Edition, O'Reilly & Associates, ISBN 156592469X
- Også en klassiker - Den første bog om Linux, skrevet af dem, der har
været med i inderkredsen fra starten. Dækker alle de vigtigste område -
men kan på trods af sine 752 sider selvfølgelig ikke gå i detaljer med
ret meget. PS: Der følger ikke en CD-ROM med! [Jeg bruger stadig
min udgave - 1st. edition fra 1995 - af og til.] Set til 24,45 USD hos
Fatbrain.com.
Installation
Her bør man holde sig til det materiale, der udleveres - elektronisk
eller på papir - sammen med den distribution, du vil anvende. Der findes
mange bøger, der hævder de gør det bedre, men de forældes hurtigere end
de kommer i trykken.
Unix (Shell)
Der findes mange bøger - også på dansk. Jo mere "Unix" de er jo bedre,
hvis man er interesseret i skal-aspektet af kernen.
- M. Banahan mfl. Unix-bogen,
Teknisk Forlag, ISBN 87-571-0850-1
-
Min egen favorit - men den er gammel (1972) og pre-bash. Det betyder
imidlertid ikke, at den ikke stadig sælges. Er set i GAD ved Nørrebro
Station for et par uger siden.
TCP/IP
- Jakob Mose & Jan Ferre, iTCP/IP-bogen, IDG-bøger, ISBN
87-7843-056-9
- Velskrevet bog på dansk for alle, der er nød til at forholde sig til
netværksprotokollen til daglig. Indeholder alt man har brug for at kunne
bruge udskrifter fra tcpdump til at debugge netværksproblemer
med. Jeg bruger den selv til kurser i TCP/IP.
Samba
- Robert Eckstein mfl., Using Samba - O'Reilly
& Associates, ISBN 1-56592-449-5
- Officiel sanktioneret bog fra Samba-udviklerne. Måske også derfor,
at den har været svær at skaffe, men skulle nu være på lager alle
steder. Bogen er også Open Content, og kan læses hos O'Reilly - både i
html og pdf.
- Jerry Carter, mfl.
Sams Teach Yourself Samba in 24 Hours, Sams, ISBN 0672316099
- Lidt forældet, men meget brugsorienteret - og så kan den fås på tilbud
lige nu rundt omkring. Har været brugt til vores Samba-workshops.
Apache
Her har jeg ingen favoritter - men Apache organisationen har en liste over
udgivelser.
Java
Hvad har det med Linux at gøre? - Meget, hvis man skal tro
IT-analysevirksomhederne - og undertegnede! Hvis man starter helt fra
bar bund med programmering, vil jeg anbefale følgende bog:
- Rogers Cadenhead, Java 2-bogen, IDG-bøger, ISBN
87-7843-208-1
- Andre har haft succes med at bruge den som lærebog for utrænede
brugere, og den er efter min mening velegnet til selvstudium. Kræver at
man installerer Suns SDK 1.2.2 for Linux og at man kan bruge en editor i
Linux. Brug java til dit nye "killer-projekt" - og lær så bagefter C/C++
så du kan forstå eksisterende Linux-programmer. En avanceret JSP-server
er Apache-organisationens igangværende projekt ("Tomcat" - se under
Jakarta-projektet) og om kort tid vil ingen fatte, hvorfor man
overhovedet brugte perl eller Microsoft ASP... :-)
Hvis man vil vide mere...
En langt mere omfattende litteraturliste med
anmeldelser kan man få på SSLUGs
hjemmeside - og mens man er der, kan man jo melde sig ind, hvis det ikke
allerede er gjort! 5.000 danskere og sydsvenskere kan ikke tage fejl!
:-)
Kommentarer? - Send e-post til Leif Erik Andersen på leander@blanet.dk |
|
Kursus og træning inden for BLA*nets kerneområder.
Dagligt nyhedsresume specielt for danskere og danskinteresserede i udlandet.
Specielle sportsbegivenheder med dansk deltagelse.
|